Vi holder lukket fra den 23.–28. december samt 31. december og 1. januar. Klinikken har dog åbent den 29. og 30. december samt 2. januar. Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

Brug for en ny Tandlæge?

Som ny patient får du en tryg start hos os med god tid, grundig undersøgelse, klar rådgivning og hjælp til tandlægeskifte.

Trustpilot-rating
Google-rating
Facebook-rating

Er du ny patient hos os?

Søger du en dygtig og nærværende tandlæge i Vanløse, så er du velkommen hos os på Ålekistevej Tandklinik.

Vi vil rigtig gerne lære dig at kende, og ved dit første besøg hos os afsætter vi ekstra tid til at snakke om dig og lære dine tænder at kende.

Vi begynder med en snak om dine forventninger og behov. Du lærer os at kende og omvendt. Valg af tandlæge handler om tillid og god kemi.

Du er altid velkommen

Hos os er du altid velkommen – uanset om du kommer for første gang eller vender tilbage efter et stykke tid.

Vi tager os god tid til at lære dig og dine behov at kende, så du får en tryg og behagelig start.

Hvis der er behov for behandling, får du altid et klart overblik over muligheder, priser og næste skridt, før noget sættes i gang.

Tandlægeskifte

Tryghed har stor betydning, når det gælder tandlægebesøg, og det er vigtigt, at du har tillid til den tandlæge, du vælger.

Så hvis du af forskellige årsager overvejer at skifte tandlæge, behøver du ikke tænke på, om det er svært.

Det er pærelet – du skal sådan set bare kontakte vores klinik og bestille tid, så klarer vi resten.

Fortæl os, hvis du har tandlægeskræk. Vi er erfarne til at håndtere tandlægeskræk, og vil derfor afsætte ekstra tid til din behandling.

Praktiske informationer ved første besøg

Husk at medbringe dit sygesikringskort

Med din tilladelse kan vi indhente din journal fra tidligere tandlæge helt automatisk

Hvis du er medlem af sygeforsikringen ”danmark”, så indberetter vi automatisk for dig

Vi oplyser altid pris og procedure for behandlingerne på forhånd

Afbud eller ændringer af aftaletid skal ske senest 24 timer i forvejen

Der er altid afregning ved endt behandling. Vi tager imod alle korttyper

Der er op til 3-timers parkering på Ålekistevej, men vær stadig opmærksom på eventuelle skiltninger

Ved første besøg på klinikken

Du må meget gerne komme 10 minutter før aftalt tid, så vi kan få registreret alle dine oplysninger i journalsystemet. Samtidig har vi brug for dit mundtlige samtykke til at rekvirere din journal fra din tidligere tandlæge, så den kan følge dig.

Når det praktiske er på plads, kommer du ind til tandlægen, hvor du får et øjebliksbillede af din tandstatus. Som regel er det nødvendigt at tage to røntgenbilleder af dine tænder første gang.

Hvis du har behov for en behandling, får du en grundig vurdering af denne, og får oplysning om de forskellige behandlingsmuligheder, samtidig med at dine spørgsmål besvares og afklares.

Vores mål er, at give dig det bedste grundlag for at beslutte, hvad du ønsker skal ske. Vi rådgiver og giver information om behandlingsmulighederne, og tandbehandling påbegyndes ikke uden samtykke. Vi kan altid give dig et prisoverslag sammen med rådgivningen.

Er du født i 2004 eller senere?

I forbindelse med den nye ordning om gratis tandlæge for unge mellem 18 og 21 år, gør vi opmærksomme på, at man som patient, skal have været i kontakt med kommunen, inden der kan bestilles tid hos os. Det skyldes at der juridisk skal være en aftale om, at børnetandplejen overgiver behandlingen af patienten til en privat klinik.

Du skal derfor ringe til Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandplejen på 35 30 39 60, og oplyse at du ønsker at blive patient hos os. Når vi har modtaget overdragelsen, ringer eller skriver vi til dig, og aftaler en tid til dit første besøg hos os.

Er du født i 2003 eller tidligere gælder ordningen desværre ikke for dig, og du kan bestille tid med det samme.

Er du pensionist?

Hvis du er folke- eller førtidspensionist, har du i nogle tilfælde mulighed for at få tilskud til din tandbehandling i form af et helbredstillæg, som søges via kommunen.

  • Husk derfor at medbringe dit helbredstillægskort ved første besøg


Vi glæder os til at lære dig og dine tænder at kende.

Book din tid her

Når du bestiller tid i formularen her, giver du accept til at Ålekistevej Tandklinik må kontakte dig.

Vi vil efter modtagelsen af dit ønske kontakte dig for at bekræfte tiden hurtigst muligt.

OBS! Er du født i 2004 eller senere – læs her først.

Din tid er først bekræftet, når du hører fra os. Vi vil kontakte dig hurtigst muligt efter modtagelsen af dit ønske.